Det er lykkedes forskere at optage den fascinerende begyndelse på et lyn. Slowmotion-optagelserne viser, hvordan grenene fra lynene breder sig ud og udsender en ildkugle af elektrisk energi.
Du har sikkert set masser af lyn i dit liv, men har du nogensinde set, hvordan det starter?
To forskere ved Polytechnic University of Catalunya i Barcelona i Spanien tog et højhastighedskamera med ud i et drabeligt tordenvejr i det nordøstlige Spanien. Mens de stod og filmede i uvejret, var de så heldige at fange et lyn, som var helt fri af skyerne.
Deres optagelser er nu blevet offentliggjort i Natures tidsskrift Scientific Reports.